Fibula-fund ved Skodborg

Arkæologiske fund fortæller historie om, at der også her syd for Skodborg har været mennesker på vandring i oldtiden. Måske på flugt. På vej videre. Måske på Hærvejen.

Tiden mellem 200 e. Kr. og år 700 kaldes folkevandringstiden på grund af de bølger af mennesker, der flyttede sig gennem Europa. Skriftlige kilder fra den periode fortæller om hyppige invasioner og plyndringer af fremmede folkeslag. Folkevandringstiden markerer overgangen fra senantikken til middelalderen. Ud over de skriftlige kilder så har arkæologerne også guldbraktater - guldmedaljoner -  som kilder, fordi deres udsmykning og håndværksarbejde kan tidsfæstes ret nøjagtigt. Det samme gælder for fibulaen, som er et dragtspænde. Fordi mange af disse fund har motiver fra den nordiske asatro, så antager man at de har været brugt som amuletter. Under de urolige tider i Europa i 6. århundrede blev de lagt i jorden - for at sikre ekstra effekt. Og nogle af dem er funder her tæt på Skodborg - hvor Hærvejen går. 

En forårsdag i 1863 pløjede boelsmand Niels Peter Nielsen på sin mark og op af jorden kom en guldbareat med runer, brudstykke af guldbroche(fibulaen) og to glasperler - alt fra slutningen af jernalderen. Det blev afleveret på behørig vis og der blev givet danefæ. Resten af fibulaen blev fundet i 1865, hvor området var blevet preussisk, hvor det så rettelig skulle have været afleveret til den preussiske stat. Nu var Niels Peter ikke sådan lige fan af preusserne, så han fik fundet smuglet over Kongeåen, så det kunne komme til Nationalmuseet i København, og blive forenet med det første fund. 

Fundstedet er IKKE markeret i landskabet.