I Aabenraa kan du parkere din autocamper lige ved havnen og fjorden fra 15. maj - 15. september.
Aabenraa Båd Club har netop åbnet et areal til parkering for autocampere med plads til 14 enheder, hvor der er mulighed for at benytte sig af bådklubbens øvrige faciliteter som også bruges af sejlerfolket.
Aabenraa Båd Club ligger som en af to lystbådehavne i bunden af den smukke Aabenraa Fjord.
Både sejlere og autocampere kan glæde sig over en moderne og velfungerende lystbådehavn, hvor der blandt andet er adgang til nyere toilet/baderum, vaskemaskine, tørretumbler, grillpladser, legeplads, miljøstation og tømningsanlæg (gråt vand og udslagskumme).
På pladsen findes drikkevand, 220 volt CEE stik, med mulighed for el-tilslutning på op til 10 ampere. Lige syd for lystbådehavnen ligger findes der en dejlig børnevenlig sandstrand med badebro og legeplads (Sønderstrand).
Byens centrum med en hyggelig atmosfære og små butikker og restauranter ligger ligeledes i gåafstand fra havnen.
Aabenraa er en af Danmarks ældste søfartsbyer, og mange steder i byen kan du finde vidnesbyrd om den spændende fortid som handelsby i sejlskibenes storhedstid. Det gælder blandt andet i den gamle middelalderbydel, på Aabenraa Søfartsmuseum (Kulturhistorie Aabenraa) og Kunstmuseet Brundlund Slot.
Velkommen til Aabenraa!
Generelle oplysninger for autocamper p-pladserne:
Kontakt
Websitehttps://www.abcbaadclub.dk/memberportal/frontpage
Mailhavnemester@abcbaadclub.dk
Telefon+45 40 29 90 82