• Etaper
  • Hærvejens Perler
  • Planlægning
Se kort

Oplev Hærvejen - en historisk vandre- og cykelrute gennem Jylland, der har forbundet mennesker og kulturer i århundreder.

  • Etaper
    • Vandreetaper
    • Cykeletaper
    • Turforslag
  • Planlægning
    • Pakkelister
    • Tips og tricks
    • HærvejsHerberger
  • Om Hærvejen
    • Historien om Hærvejen
    • Kontakt
    • FAQ
    • Hærvejspasset
    • Hærvejsviden
    • Privatlivspolitik
    • Giv feedback på web og app

Hærvejen er støttet af Nordea-fonden
© 2025 Hærvejen
  1. /
  2. Egtvedpigens Grav

Egtvedpigens Grav

Egtved Holt 12, 6040, Egtved
Egtvedpigens Grav udenfor udstillingen
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav udstilling og læsning
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav
Foto: VisitVejle
Egtvedpigens Grav kiste
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav gravhøj
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav gravhøjen
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav på toppen af gravhøjen
Foto: Eliza Danesi
Egtvedpigens Grav
Foto: VisitVejle
Egtvedpigens Grav
Foto: VisitVejle
Egtvedpigens Grav
Foto: VisitVejle

Mærk historiens vingesus, lige der hvor Egtvedpigen blev begravet i den ikoniske bronzealdergravhøj. Et af Europas fineste bronzealderfund blev gjort i Egtved uden for Vejle. Her fandt man en ung bronzealderpige stedt til hvile i en gravhøj.

Egtvedpigen blev fundet torsdag den 24. februar 1921. Gårdejer Peter Platz ved at fjerne de sidste rester af en gravhøj på sin mark, da han stødte på en kraftig tilhugget egestamme.

Nationalmuseet stod for udgravningen, og derfor blev egetræskisten efterfølgende transporteret til København. Da man åbnede den, fandt man øverst et koskind. Under det lå et vævet tæppe af brun uld, og under tæppet lå den døde selv, en 160 cm høj ung pige, hvis halvlange hår næsten skjulte ansigtet og en lille bronzeørering.

Pigen blev siden kendt som Egtvedpigen.

Bælteplade af bronze og snoreskørt
Hun lå på ryggen, og huden var velbevaret, men ingen knogler var tilbage. Hun var iført en bluse af brun uld og om hvert håndled en bronzering. Under blusen kunne man ane den ikoniske bælteplade af bronze. Et skørt af snoede brune uldsnore var viklet to gange om livet.

Ved venstre skinneben lå en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6-årigt barn. Ved fødderne stod en spand af birkebark med resterne af en slags honningsødet øl.

En blomstrende røllike i kisten fortalte, at begravelsen havde fundet sted i sommerhalvåret. Pigen var død i en alder af ca. 16-18 år

Egtvedpigens Verden: Nyt oplevelsescenter undervejs
Vejlemuseerne er i fuld gang med at realisere et stort nyt museumsprojekt, der skal fortælle den spændende historie om Egtvedpigen. Lige der, hvor hun blev stedt til hvile en sommerdag for 3.500 år siden.

Læs mere om Egtvedpigens verden på Vejlemuseernes hjemmeside: vejlemuseerne.dk/om-os/nyheder/egtvedpigens-verden/

Bemærk: Området omkring gravhøjen og den gamle udstillingsbygning er lukket frem til åbningen af det nye oplevelsescenter, Egtvedpigens Verden.

Hele det originale Egtved-fund er udstillet på Nationalmuseet i København. Så du skal altså til hovedstaden for at se Egtvedpigen selv.

Kontakt

Websitewww.vejlemuseerne.dk/egtvedpigensgrav

Mailmuseerne@vejle.dk

Telefon76813100