En musikcampingplads i skøn natur beliggende med udsigt over Tjele Langsø.
I naturbeskyttet uspoleret natur, med udsigt over Tjele Langsø og omkringliggende skov, ligger Vammen Camping.
Om aftenen tænder vi op i bålet i den rustikke bindingsværks-pejsestue, hvor der bliver hyggesnakket, læst bøger og spillet spil – ofte til lyden af live-musik, som nogle af campisterne selv spiller.
Vi elsker live-musik, og den stemning og fællesskab det giver; både i vores pejsestue og diskret rundt i hjørnerne på pladsen, når der bliver øvet om dagen.
Pladsen er ideel for naturelskere og der er også mulighed for at campere helt nede ved søen.