Shelterplads med 4 sheltere midt i Vejle Ådal
Shelterplads midt i den fredfyldte Vejle Ådal. Pladsen rummer 4 sheltere, men lidt adskilt fra hinanden. Shelter 1, 2 og 3 kan bookes hver for sig, mens shelter 4 er uden booking. Hver shelter har plads til 6-8 personer, der er fælles grill og bålplads, og derudover adgang til multtoilet - medbring selv toiletpapir og håndsprit.
Brænde og vand skal medbringes, men det er også tilladt at sanke træ til bålpladsen i skovbunden på Naturstyrelsens arealer.
Shelter 4 er tilgængelig for alle efter "først til mølle princippet".