Gletsjerruten-Hærvejens Perler

Gletsjerruten-Hærvejens Perler

Kolossale gletsjere fra de norske, svenske og baltiske områder har skubbet og mast sin vej mod syd og flyttet rundt på enorme mængder landjord. De seneste gletsjere stoppede her, ved Hald Sø – og bidrog derved til udformningen af et af Danmarks smukkeste og mest dramatiske landskaber. Gletsjerranden, fra den seneste istid, Weichsel, lå længe og rykkede frem og tilbage omkring ”hovedopholdslinjen”, hvor den skubbede en højderyg op fra midten af Jylland og ned på ø, så illustrationen til højre. Vest for hovedopholdslinjen dannedes store smeltevandssletter omkring høje områder fra den næstsidste istid (”bakkeøer”). På Gletsjerruten har man en unik mulighed for både at opleve det dramatisk istidslandskab og få et kig ud over den flade smeltevandsslette (Karup Hedeslette). Vandreruten går bl.a. nede i selve tunneldalen, forbi hængende dale, på kanten af moræneløfter and med imponerende udsigter ud over ådsindhullet Hald Sø. Gletsjerstrømme fra Norge og Sverige skabte her et landskab med dybe dale og stejle skrænter. Weichselistidens gletsjere standsedes deres fremmarch ved ”hovedopholdslinjen”. Her fossede smeltevandet fra tunneldalene ud gennem gletsjerporte, som her til Skelhøje. Vandet blev ledt ud til isranden ved gletsjerportene og ud over Vestjylland, medbringende sten, grus og sand, som gletsjerne havde samlet op på rejsen. Herved dannedes de vestjyske hedesletter. Isens aflejringer dannede bl.a. Den Midtjyske Højderyg som blev hovedvandskel ned gennem Jylland. Her kunne studerende, rejsende, handlende og soldater senere sendes nordpå langs den tørskodde og gennemgående Jylland – sporet kaldet vi Hærvejen.